Louise Madsen

Mit navn er Louise Schaumborg Madsen, men går under navnet “Louise Madsen” på mine kanaler.

Jeg startede på YouTube og Instagram da jeg var 11 år, i sommeren 2013 og har efterfølgende vundet 3 awardpriser, herunder “Årets Mest Lovende” til Guldtuben 2015, “Årets Budskab” til Guldtuben 2016 og “Årets Gennembrud” til The Voice ‘16. På Instagram poster jeg billeder fra min hverdag hvor jeg både deler ud af mode og livsstil.

Instagram er lidt ligesom mit offentlige billedealbum folk kan følge med i og forhåbentlig få noget inspiration ud fra. På YouTube filmer jeg vlogs, sjove videoer med mine veninder, makeup-videoer og værelses inspiration. I oktober 2018 udkom jeg med en bog ved navn “Untitled”. Her åbner jeg op omkring det at være ung og bagsiden af medaljen ved at være et kendt ansigt.

I dag er jeg 18 år og går i 3.G på Niels Brock. Jeg har altid haft en stor interesse for mode og kunst samt fotografi og video, så mine kanaler er et midtpunkt hvor jeg kan slippe alle mine kreative idéer løs. I fremtiden drømmer jeg om at blive ved med at kunne leve af mine medier, men også at blive international filminstruktør eller drive min egen virksomhed i form af et tøjbrand.